Konstant_

I hate Elvis

Jeg hader ikke Elvis Presley, men i slutningen af 1950’erne kunne man købe “I hate Elvis” badges og så skulle man tro, at disse blev udgivet af Elvis-hadere, men nej forkert.

De var bestilt og solgt af Elvis’ mangeårige manager og partner: Colonel Tom Parker født Andreas Cornelis van Kujik (Breda, Holland).

Hvorfor gjorde han det?

Ganske simpelt. Han ville ikke kun tjene penge penge på Elvis’ merchandise, han ville også tjene på dem der ikke ville købe Elvis’ merchandise.
Et smart branding trick, hvor folk giver udtryk for, at de hader Elvis og Elvis tjener stadig penge på det. Desuden er “Elvis” i større versaler end “I hate” og i forbifarten vil man måske kun læse ordet “Elvis”.

Dette trick hjalp også med at fastholde Elvis popularitet mens han aftjente sin værnepligt i Tyskland fra 1958-60. Så han ikke var gået i glemmebogen under den 2 år lange udstationering på en amerikansk militærbase.

konstant_i-hate-elvis-min

“I hate Elvis” badge fra ca. omkring 1958-60

konstant_i-like-elvis-min

“I like Elvis” badge fra ca. omkring 1958-60

konstant_elvis-colonel-1969-min

Elvis Presley sammen med manager Colonel Tom Parker 1969

Der findes også et Elvis-ordsprog, som siger: “If you are an Elvis fan, no explanation is needed; If you are NOT an Elvis fan, no explanation is possible.”

Har du brug for flere nyheder/opdateringer omkring grafisk design, branding, tech eller markedsføring så følg med her på bloggen.